Surdejspandekager

Tynde og lette pandekager fyldt med smag

Hvis du har overskydende surdej, er det helt oplagt at bruge det i en omgang surdejspandekager! 🙏 Denne opskrift er inspireret af de klassiske franske crêpes, som er kendt for deres tynde, lette konsistens, der næsten smelter i munden 😍. Disse pandekager får en let syrlighed fra surdejen, der giver dybde til smagen og en utrolig lækker tekstur.

Tips til de bedste surdejspandekager

Lad dejen hvile – Når dejen får lov at hvile giver det en endnu bedre tekstur og gør dejen lettere at arbejde med.

Tynd dej, tynde pandekager – Dejen skal være let flydende for at få den klassiske crêpe-konsistens. Hvis den er for tyk, kan du justere med lidt ekstra væske.

Brug en god pande – En slip-let pande giver de bedste resultater. Varm den godt op, og brug kun lidt smør eller olie for at få den helt rigtige sprøde kant.

Den rigtige teknik – Hæld en lille mængde dej på panden, og vip den hurtigt rundt, så dejen fordeler sig jævnt i et tyndt lag.

Vælg dit favoritfyld – Disse pandekager er lækre med alt fra klassisk citron og sukker til smeltet chokolade og friske bær.

Uanset om du serverer dem til morgenmad, dessert eller en snack, er surdejspandekager en fantastisk måde at udnytte din surdej på! 😍

Surdejspandekager

Surdejspandekager

Opskrift af: Sophie

Prøv disse lækre og tynde surdejspandekager alá franske Crêpes. Helt perfekte at servere med dit yndlingsfyld!

0.0 fra 0 bedømmelser
Antal

10

stk
Forberedelse

15

minutter
Tilberedning

20

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 3 æg

  • 100 gram surdej

  • 35 gram sukker

  • 100 gram cultura/yoghurt naturel

  • 35 gram smør

  • 2 dl mælk

  • 150 gram hvedemel

  • 1 tsk vaniljesukker

  • 1 tsk bagepulver

  • 1/4 tsk kardemomme

Fremgangsmåde

  • Tilsæt æg, cultura, sukker og surdej til en skål og pisk det sammen (med et piskeris eller håndmikser).
  • Smelt smørret i en gryde/mikroovn. Imens tilsættes mel, vanilje, kardemomme og bagepulver til skålen. Pisk det godt sammen til der ikke er flere klumper.
  • Tilsæt nu mælken lidt af gangen, og pisk undervejs.
  • Tilsæt til sidst det smeltede smør, og pisk igen. Dejen vil virke lidt tynd – det er meningen.
  • Du kan med fordel lade dejen stå og trække i 20 min, men det kan også lade sig gøre at stege dem med det samme.
  • Opvarm til middel varme. Tjek om panden er varm ved at tilsætte lidt smør eller flydende fedtstof – det skal gerne boble let.
  • Tilsæt 1/2-1 dl dej (afhængig af størrelsen på din pande). Drej nu panden til siderne så dejen fordeler sig. Steg nu pandekagen på begge sider til den er gylden, og fortsæt med resten af portionen.

Bemærkninger

  • Opskriften er fryseegnet.

2 svar til “Surdejspandekager”

  1. Margit Meier Svendsen Avatar
    Margit Meier Svendsen

    Tak for opskrift.
    Skal det være ung surdej, eller kan det være surdejsrest, som jeg samler i køleskabet efter hver bagning.

    1. Sophie Avatar

      Man kan bruge begge dele, pandekagerne vil dog blive lidt mere luftige med en ung surdej 🙏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk