Surdejskringle med marcipan



Hjemmelavet (jule)kringle er en klassiker. Med et fyld af marcipan, smør, kanel og kardemomme, indhyllet i en luftig dej og toppet med sukker og sprøde hasselnøddeflager, er den en sand favorit. I denne version får den traditionelle kringle dog et spændende twist med surdej. Opskriften er nemlig den perfekte måde at give nyt liv til den surdej, du ellers måske ville have kasseret.

Surdejen tilføjer en mild syrlighed og en dybere smag, der balancerer det søde og krydrede fyld – Det giver kringlen et strejf af noget særligt. Selvom der er surdej i opskriften, kombinerer vi den med en smule tørgær for at sikre en stabil hævning. Det betyder, at denne kringle er meget nem at lave – selv for dig, der er ny i surdejsverdenen.

Hvorfor kombinere surdej og tørgær?
Surdejen tilfører en mild syrlighed og kompleks smag til dejen, mens tørgæren sørger for en stabil hæveproces. Det er især smart, hvis din overskudssurdej ikke er super aktiv, men stadig er for god til at blive smidt ud. Tørgæren hjælper dejen med at hæve ordentligt, så du får en perfekt blød og luftig tekstur, som passer perfekt til en julekringle.

Til julens hyggestunder

Denne kringle er som skabt til julens hyggestunder. Forestil dig den serveret lun med en kop varm kakao eller gløgg. Den kan også være et lækkert og indbydende indslag på julebordet.

Glædelig jul og god bagelyst! 🎄

Surdejskringle med marcipan

Surdejskringle med marcipan

Opskrift af: Sophie
0.0 fra 0 bedømmelser
Tilberedning

30

minutter
Hævetid

5

timer
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 100 gram (overskuds) surdej

  • 1 tsk tørgær

  • 50 gram mælk

  • 50 gram smeltet smør

  • 1 æg

  • 30 gram sukker

  • 250 gram hvedemel

  • 1/4 tsk kardemomme

  • 1/2 tsk salt

  • Remonce
  • 125 gram marcipan (groftrevet)

  • 75 gram sukker

  • 75 gram blødt smør

  • 1/2 tsk vaniljesukker

  • 1/4 tsk kanel

  • 1/4 tsk kardemomme

  • Øvrigt
  • Æg til pensling

  • Perlesukker

  • Hasselnøddeflager

Fremgangsmåde

  • Lun mælk og smør i en gryde eller mikroovn til smørret smelter. Hæld det i en røreskål og lad det køle til fingervarmt.
  • Tilsæt tørgær og surdej og rør rundt. Tilsæt æg, mel, kardemomme og salt og rør det sammen.
  • Kør dejen i røremaskine til den er glat og smidig. Drys med lidt ekstra mel, og form dejen til en kugle.
  • Lad dejen hæve i skålen med film/viskestykke over til dobbelt størrelse. Det tager typisk 2-4 timer afhængig a temperaturen.
  • Rør gerne remoncen sammen i god tid. Tilsæt alle ingredienser til en skål: revet marcipan, smør i små tern, sukker, vanilje, kanel og kardemomme. Rør det godt sammen.
  • Når dejen har hævet, hældes den ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud til en rektangel på størrelse med en bageplade.
  • Flyt dejen over på en bageplade med bagepapir og tilsæt fyldet ned langs midten (fyldet skal ikke gå helt ud til kanten).
  • Skær alle 4 kanter til med en kniv/pizzaskærer så du har en helt lige rektangel. Man kan enten vælge at skære strimler på hver side af fyldet, som skiftevis foldes ind over fyldet, så den færdige tærte får et fint mønster. Alternativt kan man blot folde siderne ind over midten.
  • Læg et stykke film over kringlen, og lad den efterhæve 1-2 timer.
  • Når kringlen har hævet opvarmes ovnen til 180 grader. Pensel med sammenpisket æg, og frys med perlesukker og hasselnøddeflager.
  • Bag kringlen i ca. 30 min til den er gylden over det hele. Jeg plejer at vende kringlen cirka halvvejs, så den bliver bagt jævnt.
  • Lad tærten afkøle lidt på en bagerist inden den skæres og nydes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk