Surdejs- Bagels

Surdejsbagels: Lækre, luftige og helt uden gær

Bagels er en klassiker som mange elsker, og den hjemmelavede version er kun endnu bedre! Men vidste du, at du kan lave dem helt uden gær og i stedet bruge din surdej? Det er faktisk lettere, end du tror, og resultatet er fantastisk – sprøde på ydersiden, luftige og bløde på indersiden, og med den helt rigtige sejhed.

De bedste bagels jeg har smagt

Jeg har bagt bagels mange gange før, og denne opskrift er *hands down* min nye yndlings! Teksturen og smagen er helt fantastisk. Surdejen er stjernen, som hjælper med at hæve dejen naturligt, og fermenteringen medfører at brødet er blidere ved fordøjelsen. Desuden bidrager surdejen til den luftige og lidt seje konsistens, som er karakteristisk for en god bagel.

Sådan får du de bedste hjemmelavede surdejsbagels:

1. Brug aktiv surdej

For at sikre den bedste hævning og smag skal din surdej være aktiv og boblende. Brug en starter, der har fået tid til at peake, dvs. at den er hævet minimum dobbelt størrelse og viser tegn på at den begynder at falde sammen igen.

2. Ælt dejen grundigt

Surdejsbagels kræver en god æltning for at udvikle glutennetværket, som giver den ønskede tekstur. Ælt dejen i røremaskine eller i hånden, indtil den er glat og elastisk. Herefter kan du med fordel lave et par coil folds løbende, hvis dejen har svært ved at holde strukturen.

3. Kog dine bagels inden bagning

En af de vigtigste faktorer ved bagels er kogningen. Sørg for, at vandet simrer og ikke koger kraftigt. Jeg nøjes med at koge bagels i ~1 min på hver side, hvilket er tilstrækkeligt efter min mening.

5. Lad dem hæve tilstrækkeligt

Husk at lade dejen hæve længe nok, inden den formes og stilles i køleskabet. Dette giver dem tid til at udvikle sig, så de ikke bliver for kompakte. Brug tiden i opskriften som vejledende og vurdér dejen baseret på udseende og temperatur.

6. Top dem med noget lækkert!

Bagels kan varieres med mange forskellige toppings. Gå med den klassiske Everything Bagel krydderiblanding, eller andre krydderier. Jeg syntes selv det er virkelig lækkert med revet cheddarost og jalapeño, men det er kun fantasien som sætter grænser!

Surdejs- Bagels

Surdejs- Bagels

Opskrift af: Sophie

Disse lækre bagels er helt som en klassisk bagel skal være, sprøde udenpå og luftige indeni, og så er de bagt med surdej.

0.0 fra 0 bedømmelser
Servings

6

servings
Tilberedning

40

minutter
Hævetid

20

timer
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 260 gram vand

  • 100 gram surdej

  • 10 gram honning

  • 10 gram olivenolie

  • 375 gram tipo 00 hvedemel

  • 25 gram fuldkornshvedemel

  • 8 gram salt

  • Øvrigt
  • 1 æg til pensling (sammenpisket)

  • Everything bagel krydderi

  • Revet cheddarost og jalapeños

  • Udstyr
  • 2x 1,5 L condibøtter med låg

Fremgangsmåde

  • I en skål blandes surdej, hvedemel, fuldkornsmel, honning, olivenolie, salt og vand sammen indtil dejen samler sig. Brug en røremaskine eller dine hænder til at ælte dejen i et par minutter, indtil den er glat og elastisk.
  • Første hævning: Dæk dejen til med et viskestykke, og lad den hæve et lunt sted i ca. 4-6 timer, eller indtil den er fordoblet i størrelse. (Obs. det kan godt tage længere tid, så husk at have tålmodighed ☺️)
  • Forming af bagels: Når dejen er hævet, tages den ud på en meldrysset arbejdsflade. Del dejen op i 6-8 lige store portioner (afhængigt af hvor store bagels man gerne vil have – jeg fik 6 store bagels af denne portion). Tril hver portion til en kugle.
  • Smør condibøtterne med et tyndt lag olie, og placér 3 dejklumper i hver. Læg låg på, og stil i køleskabet til dagen efter.
  • Dagen efter
  • Tag bøtterne ud af køleskabet, og forvarm ovnen til 200 grader.
  • Sæt en gryde med vand i kog.
  • Spænd nu hver enkelt dejklump op (ligesom hvis man former en bolle) og lav et hul i midten med din finger. Forstør hullet, så det er stort nok til at skabe den klassiske bagel-form.
  • Læg de formede bagels på et stykke bagepapir og klip bagepapiret i en firkant rundt om hver bagels. Klargør også en bradepande med et stykke bagepapir.
  • Brug nu en hulske til at transportere én bagel (med bagepapir til det letkogende vand. Når dejen rammer vandet, kan bagepapiret fjernes. Lad dejen småsimre i vandet i 1 min på hver side.
  • Placér den forkogte bagels på bradepanden, og gentag med resten af portionen. Pensel med sammenpisket æg efterfulgt af øvrige toppings.
  • Bag de lækre bagels i ca. 30 min til overfladen er flot gylden. Lad dem herefter afkøle på en bagerist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk