Denne sauce smager fantastisk – præcis som en julesauce skal, men uden det høje fedtindhold. Den er perfekt til veganere, men jeg tør godt sige, at alle vil elske denne sauce!
En smagfuld brun sauce hører sig til på julebordet, og de år, hvor jeg selv var veganer, måtte jeg være ekstra kreativ med julemaden – især saucen. Ærligt talt? Det var ikke altid en succes. Men alt ændrede sig, da min mor udviklede sin egen opskrift på den mest lækre og smagfulde julesauce. Hemmeligheden? Hjemmelavet grøntsagsbouillon og rødvin, der tilsammen skaber en smagseksplosion – og stadig holder fedtindholdet lavt. Resultatet er en lækker sauce, som man kan nyde til julemaden uden at føle sig “tung” bagefter.
Min mors hemmelige opskrift
Det skal nævnes, at min mor laver saucen på slump, så opskriften her er blevet til gennem en række forsøg for at finde de perfekte mængder. Jeg synes, jeg er kommet rigtig tæt på hendes mesterværk, og det betyder, at alle nu kan få glæde af min mors sundere julesauce på julebordet ved at følge denne opskrift.
Serveringsforslag
Servér f.eks. med min opskrift på bønnesteg, kartoffelmos og ovnstegte rosenkål. Du kan selvfølgelig også servere til det klassiske julemad som and, brunede kartofler og rødkål!
Min mors sunde julesauce
Opskrift af: SophieDenne velsmagende julesauce er vegansk og fyldt med smag fra bl.a. hjemmelavet grøntsagsbouillon og rødvin.
4
servings30
minutter40
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
2 løg
2 æbler
4 stilk bladselleri
1 håndfuld frisk timian
1 spsk smør
500 ml rødvin
500 ml grøntsagsbouillon (gerne hjemmelavet – se note)*
2 laurbærblad
150 gram fløde (jeg bruger havrefløde)
25 gram majsstivelse
Salt og peber
1 tsk kulør (eller efter behov)
Fremgangsmåde
- Grøntsagsbouillon
- Dagen før kan du med fordel lave din egen grøntsagsbouillon. Jeg gør det helt simpelt ved at lave en suppe med masser af grøntsager f.eks. hokkaido, sød kartoffel, rodfrugter mm. Her tilsætter jeg ekstra vand, så når grøntsagerne er møre hælder jeg 500 ml vand fra som jeg bruger til min sauce.
- Lav saucen
- Skær løg, æble og selleri i grove tern. Opvarm smør i en gryde, og tilsæt løg, æble og selleri til gryden hvor det svitses.
- Tilsæt rødvin, timian og laurbærblad. Lad det hele simre i 1-2 timer.
- Når rødvinen er kogt ind, hældes indholdet gennem en sigte, så det kun er væsken som er tilbage. Denne væske hældes i en ren gryde, som opvarmes ved middel varme.
- Bland nu 2 dl grøntsagsbouillon med 25 g majsstivelse – sørg for at bruge en meljævner, og ryste godt, så der ikke opstår klumper.
- Når rødvinsvæsken begynder at koge, tilsættes jævningen lidt efter lidt. Mens saucen tykner kan du samtidig tilsætte den resterende bouillon gradvist.
- Lad saucen boble stille og roligt så den tykner, under omrøring.
- Tilsæt fløde, salt og peber (smag til) og slut af med kulør. Du kan justere mængden af kulør efter præference.
- Lad saucen trække lidt inden den serveres, da konsistensen bliver tykkere ved afkøling.
- Nyd saucen til en klassisk julemiddag eller evt. med min opskrift på bønnesteg.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar