Hvid pizza med hokkaido og serrano

Hvis jeg skal være ærlig…

Så havde jeg aldrig troet at hokkaido græskar, ville gå godt som pizza topping 🤔. Det er nok et meget godt eksempel på, at det er godt at prøve nye ting, fordi denne kombination er nu blevet min nye yndlingspizza! Kombinationen af den cremede mascarpone, det søde græskar og det salte serrano er virkelig en vinder kombination.

Surdejspizzabund

Jeg er nok “biased”, men jeg er efterhånden af den overbevisning, at det meste bagværk bliver bedre hvis det er bagt på surdej 🤭 Det samme gør sig gældende for pizzadej, og jeg kan ærligt ikke forestille mig at bage pizza på andre måder. Det vigtigste når du bager pizza med surdej, er at du skal være på forkant dvs. forberede dejen 1-3 dage før den skal bruges. Den gode nyhed er, at du ikke skal bekymre dig om dejen, når den først er kommet på køl. Det er nemlig ikke så afgørende, om du bager den efter 1, 2 eller endda 5 dage. Dejen udvikler smag i den lange fermenteringsproces, og resultatet bliver en lækker og sprød pizza. Jeg syntes personligt, at det er dejligt at pizzadejen er lavet på forkant, så det eneste der skal gøres, er at forme dejen og toppe med lækkert fyld! 🙌

Klik her og prøv opskriften på min hjemmelavede surdejs pizzadej, hvor jeg også gennemgår hvordan man former en pizza!

Alternativ til hjemmelavet dej

Hvis du ikke har lyst til at kaste dig ud i surdejsbagning, vil jeg anbefale at købe en surdejspizzabund i supermarkedet. Man kan enten få dem som færdige bunde, hvor der blot skal fyld på, eller frossen dej som skal optø og formes.

Mængdeangivelser i opskriften

Mængdeangivelsen i opskriften nedenfor er til én pizza lavet fra min opskrift på surdejspizzabunde. Afhængig af hvilken bund der anvendes, kan det være nødvendigt at justere mængdeforholdene efter behov f.eks. mere/minde ost, skinke eller hokkaido.

Hvid pizza med hokkaido og serrano

Hvid pizza med hokkaido og serrano

Opskrift af: Sophie

Denne surdejspizza byder på en anderledes men fantastisk smagskombination bestående af mascarpone, hokkaido og serranoskinke.

Ret: AftensmadKøkken: ItalienskSværhedsgrad: Nem
5.0 fra 1 bedømmelse
Antal

1

pizza
Forberedelse

30

minutter
Tilberedning

20

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 1/2 hokkaido græskar

  • 70 gram revet mozzarella

  • 70 gram mascarpone

  • 50 gram serrano skinke

  • 1 surdejs pizzabund

  • Øvrigt
  • Olie

  • Tørret oregano

  • Frisk basilikum

Fremgangsmåde

  • Start med at skære hokkaidogræskar over på midten, og fjern kernerne. Skær græskarret i skiver med samme tykkelse. Placér på en bageplade med bagepapir og vend i lidt olie, salt og peber. Spred dem godt ud, så stykkerne ikke rører hinanden. Bag i ovnen i ca. 20-30 minutter.
  • Varm ovnen op til 250 grader.
    Fordel mascarpone i små klumper på den klargjorte pizzadej. Spred det forsigtigt ud med en kniv, uden at lave hul i bunden. Det behøver ikke at være et helt perfekt, blot det er nogenlunde jævnt fordelt.
  • Fordel revet mozzarella på pizzaen, efterfulgt af hokkaido græskar.
  • Fordel også serrano-skinke i små stykker over pizzaen. Top med lidt oregano og evt. lidt olie.
  • Bag i ovnen i ca. 15-20 minutter eller til pizzaen er flot gylden.
  • Nyd pizzaen mens den stadig er varm og frisk fra ovnen.
5.0 fra 1 bedømmelse

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk