Græskartærte (Pumpkin pie)

Græskartærte eller “pumpkin pie” er en Amerikansk thanksgiving klassiker, der forener den bløde og cremede konsistens af græskar, med en sprød smørfyldt tærtebund. Smagt til med varme krydderier som kanel, ingefær og muskatnød, får fyldet en dyb og aromatisk smag, der passer perfekt til efterårs sæsonen. Tærten gør sig både godt til kaffebordet og som dessert til middagsselskabet.

Ingredienser

Nedenfor finder du en oversigt over de ingredienser du skal bruge til græskartærte. I opskriften skal du bl.a. bruge græskarpuré og pumpkin pie krydderi, som jeg også linker til.

Dej:

  • Hvedemel
  • Sukker
  • Smør
  • Koldt vand
  • Salt

Fyld:

  • Græskarpuré (find opskrift her eller her).
  • Æg
  • Fløde
  • Mælk
  • Brun farin
  • Pumpkin pie krydderi (find opskrift her)
  • Majsstivelse
  • Salt

Denne græskartærte er ikke kun dekorativ – den smager også helt fantastisk! Tærten er overraskende nem at lave og kan f.eks. pyntes med flødeskum, et drys kanel og lidt hakkede nødder for ekstra tekstur. Min personlige favorit er måske en smule kontroversiel, men jeg syntes at græskartærte går perfekt sammen med et scoop vaniljeis og karamelsauce 😍

Græskartærte (Pumpkin pie)

Græskartærte (Pumpkin pie)

Opskrift af: Sophie
0.0 fra 0 bedømmelser
Personer

4

personer
Forberedelse

1

time 
Tilberedning

50

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • Bund
  • 150 gram hvedemel

  • 50 gram sukker

  • 100 gram koldt smør

  • 2-3 spsk isvand

  • 1 knivspids salt

  • Fyld
  • 350 gram græskarpuré

  • 2 æg

  • 125 gram fløde

  • 25 gram mælk

  • 100 gram brun farin

  • 1 spsk majsstivelse

  • 1/2 spsk pumpkin pie krydderi

  • 1 knivspids salt

  • Servering
  • Vaniljeis

  • Karamelsauce (færdigkøbt eller hjemmelavet)

Fremgangsmåde

  • Start med at forberede dejen
  • Bland mel, sukker og salt i en skål.
  • Riv det kolde smør på den grove side af et rivejern (alternativ skæres det i meget små tern). Smørret smuldres nu ind i melet med fingrene.
  • Tilsæt isvand 1 spsk ad gangen. Der skal kun tilsættes vand til dejen kan samles og ikke er for tør.
  • Form dejen til en kugle og pak den ind i film. Stil i køleskabet i 1 time.
  • Når dejen har hvilet, rulles den ud på et meldrysset bord. Husk at arbejde stille og roligt med dejen, så den ikke revner.
  • Smør et tærtefad (Ø24 cm) og placér forsigtigt dejen ovenpå. Tilpas kanterne og skær evt. overskydende dej fra (OBS. kanterne må dog gerne være så høje som muligt). Gem evt. overskydende dej til pynt.
  • Prik bunden med en gaffel, og forbag bunden ved 200 grader i 5 min.
  • Lav fyldet
  • Tilsæt græskarpuré, æg, brun farin, majsstivelse, pumpkin pie krydderi og salt til en skål. Det hele piskes sammen med en elpisker.
  • Tilsæt mælk og fløde og pisk det kortvarigt, til det hele er en jævn masse.
  • Hæld fyldet over den forbagte tærtebund.
  • Bag tærten ved 200 grader i ca. 50-55 min. Husk at holde øje med tærten undervejs. Hvis kanterne begynder at se brune ud, kan du vælge at beklæde siderne med sølvpapir, så midten kan bage færdig og sætte sig.
  • Når tærten er færdig vil den være næsten fast, men en lille smule blød i midten. Dette er okay, da tærten vil sætte sig yderligere når den køler ned.
  • Opbevar tærten på køl inden servering (den er endnu bedre dagen efter!). Servér med vaniljeis og evt. karamelsauce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk