Opskrift “on repeat”
Kender du også det, når man finder en opskrift og man så laver den igen og igen og igen? Sådan har det været for mig med disse pandekager de seneste par uger… Jeg har nærmest spist pandekager hver eneste dag til morgenmad 🤭
Mættende og nærende morgenmad
Pandekager kan sagtens være et mættende og nærende måltid. Her laves dejen med fuldkorn, som giver en god mæthedsfornemmelse. Opskriften har desuden et lavt indhold af tilsat sukker. Ikke fordi at sukker er farligt, men blot fordi at pandekagerne smager virkelig godt som de er. Jeg foretrækker faktisk, at mine pandekager er lidt mindre søde i smagen, det er nemlig perfekt, hvis man godt kan lide at hælde godt med ahornsirup ovenpå 😅
Typen af mel
Når man bager med fuldkorn, har meltypen stor betydning for det endelige resultat. I opskrifter som denne foretrækker jeg en fintmalet fuldkornsmel, som ikke er for groft i konsistensen. Jo grovere konsistensen er, jo “tungere” bliver pandekagerne, og så får de ikke den lækre og luftige konsistens. Der er to typer fuldkornsmel som jeg vil anbefale, og dem linker jeg til nederst i blogindlægget (ikke reklame).
Pandekager med surdej
Opskriften her er rigtig god til at få brugt evt. overskydende surdej fra surdejsbagning. Det vil sige, at du både kan bruge surdej som er aktiv/boblende, eller efter den har peaket og er faldet mere sammen. Jeg ville dog undgå, at bruge en surdej der har stået for længe uden at blive fodret, da smagen i så fald bliver mere syrlig. Fordelene ved at tilsætte surdej er bl.a. mere smag og en luftig og “fluffy” tekstur.
Det ultimative morgenmads-hack:
Lav EKSTRA pandekager og frys dem ned – så har du luksus morgenmad klar, selv på travle dage! Du skal blot genopvarme pandekagerne i mikroovnen i et minuts tid, og så er de klar. Nemmere bliver det ikke 😍
Fuldkornspandekager med surdej
Opskrift af: SophieLækre og fluffy pandekager, med et lavt indhold af tilsæt sukker. Opskriften er helt perfekt til morgenmad, og gerne i selskab med frisk frugt, nøddesmør og sirup.
16
stk10
minutter20
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
100 gram surdej (aktiv- eller overskudssurdej)
2 æg
150 gram yoghurt naturel/kefir eller lign.
150 gram mælk (brug den type du foretrækker)
150 gram hvedemel
50 gram fuldkornsmel
3 spsk smeltet smør (35 g)
2 tsk vaniljesukker
1/4 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
- Tilsæt surdej, æg, kefir, mælk og smeltet smør til en skål, og pisk det sammen med et piskeris.
- Tilsæt fuldkornsmel, hvedemel, vaniljesukker, bagepulver og natron. Pisk det sammen til en ensartet konsistens.
- Opvarm en pande med smør. Når panden er godt varm og smørret bobler, tilsættes ca. 1/2 dl dej pr pandekage (jeg steger 4 pandekager af gangen på min pande). Når der er bobler på oversiden af dejen, vendes pandekagerne og steges yderligere 10-15 sekunder på den anden side, eller til begge sider er gyldne.
- Nyd pandekagerne mens de er lune, eller frys dem ned til senere.
Ingredienser
- FuldkornsmelKornby mølle fuldkornsmel
- Hvid hvede fuldkornsmelValsemøllen Hvid hvede
Bemærkninger
- Opskriften er fryseegnet
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar