Focaccia med kerner og fuldkorn

Fuldkornsfocaccia v.2

Jeg ELSKER et klassisk focaccia brød med lyst mel, men nogle gange er det også virkelig lækkert (og sundt) med en fuldkornsversion! Jeg har faktisk allerede en opskrift på fuldkornsfocaccia her på min hjemmeside. Forskellen er at denne opskrift giver en lidt mindre mængde, og dejen indeholder lidt flere kerner end den oprindelige opskrift. Begge opskrifter er super gode, så se evt. min tidligere opskrift på fuldkornsfocaccia her.

Fordelene ved fuldkornsfocaccia

Mere næring – Fuldkornsmel indeholder flere vitaminer, mineraler og fibre end hvidt mel.
Godt for fordøjelsen – De ekstra fibre gavner tarmfloraen og holder dig mæt længere.
Dybere smag – Fuldkorn giver en dybere og mere nøddeagtig smag.
Perfekt til madpakken – Brug den som sandwichbrød eller tilbehør til supper og salater.

Fuldkornsfocaccia v.2

Fuldkornsfocaccia v.2

Opskrift af: Sophie

Fuldkornsfocaccia indeholder masser af smag og næringsstoffer fra fuldkorn og kerner, samtidig med at brødet har den lækre luftige krumme som kendetegner focaccia.

0.0 fra 0 bedømmelser
Servings

4

servings
Prep time

30

minutter
Tilberedning

40

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 300 gram vand

  • 100 gram aktiv surdej

  • 100 gram fuldkornshvedemel

  • 300 gram tipo 00 hvedemel

  • 1 spsk hørfrø

  • 7 gram salt

  • Topping
  • 3 spsk blandede kerner f.eks. græskarkerner, solsikke- og hørfrø

  • Olivenolie

  • Flagesalt

Fremgangsmåde

  • Start med at blande vand og surdej i en skål.
  • Tilsæt fuldkornsmel og tipo 00, og rør det godt sammen. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hvile i 30 minutter. Notér dig tidspunktet din dej er blandet.
  • Efter 30 minutter tilsættes salt, som æltes ind i dejen med en let fugtet hånd. Dæk skålen til og lad dejen hvile 30 min.
  • Udfør et sæt stræk og fold: med en fugtig hånd tages der fat i dejens ender, som trækkes ind over sig selv. Fortsæt til dejen er spændt op dvs. den kan ikke strækkes mere uden at den går i stykker. Her vil jeg anbefale at flytte dejen over i en condibøtte smurt med olie – det gør processen meget nemmere. Læg låg på bøtten og lad dejen hvile 30 minutter.
  • Udfør et sæt coil fold: med fugtige hænder tages der fat under dejen. Løft dejen op, så enderne falder ind under dejen. Fortsæt indtil dejen er spændt op.
  • Herfra udføres coil fold ca. 1x i timen indtil hævningen er færdig. Hvis dejen står ved stuetemperatur tager det ofte et sted mellem 5-7 timer fra dejen er blandet (evt. endnu kortere tid om sommeren). Tegn på at dejen er færdighævet er en øget volumen på 50-75%, luftbobler i dejen og at den virker luftig under foldninger.
  • Når du har vurderet at din dej er som beskrevet ovenfor, stilles bøtten i køleskabet natten over (gerne 8-12 timer, men den kan sagtens stå op til 24 timer).
  • Dagen efter
  • Næste dag tages bøtten ud af køleskabet.
  • Klargør din bageform (min måler 20×20), ved at smøre den med
    godt med olie. Overvej evt. at lægge et stykke bagepapir i bunden, hvis du er bekymret for, om dejen vil klistre fast til din bageform.
  • Flyt dejen over i den smurte bageform, læg låg på (eller dæk med husholdningsfilm) og lad dejen efterhæve i 2-3 timer. Dejen skal tydeligt være hævet og man skal gerne kunne se en masse luftbobler. Hvis ikke skal dejen hæve længere. Husk at opvarme ovnen til 220 grader i god tid, så den er godt varm når du skal bage brødet.
  • Når dejen har efterhævet drysses kernerne over dejen i et jævnt lag. Herefter hældes der en smule olie ovenpå dejen (og hænderne). Her bruges fingrene til at trykke små huller i dejen, og give den klassiske focaccia form. Slut a med et drys flagesalt.
  • Bag i ovnen ved 220 grader i ca. 25 min. til brødet har en flot gylden farve.
  • Tag brødet ud a formen og lad det afkøle på en bagerist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk