En sikker vinder hver gang!
Hvis jeg skulle vælge ét brød at bage resten af livet, tror jeg det ville være focaccia. Det er et af mine absolutte yndlingsbrød – simpelt, smagfuldt og altid en succes. Focaccia kræver minimal indsats, men leverer maksimalt på smag og tekstur. Den luftige krumme, den gyldne, sprøde skorpe og de uendelige muligheder for smagstilføjelser gør det til en vinder hver gang.
I denne opskrift tilsætter jeg to fantastiske smagsgivere: bagt hvidløg og rosmarin. Det bagte hvidløg smelter nærmest ind i brødet, mens rosmarinen tilføjer en duftende aroma. Det perfekte brød til en middag, som en snack eller endda som sandwichbrød!
Nemt at arbejde med
Focaccia er super nemt at arbejde med, og er et godt begynderbrød hvis man er ny til surdej. Det kræver nemlig ikke særlige færdigheder at få et flot resultat. Du slipper for avanceret shaping af dejen, og det høje indhold af vand i dejen gør dejen lækker og luftig at arbejde med. Det er dog vigtigt, at dejen hæver længe nok til at skabe flotte luftbobler. Med focaccia gælder det, at det hellere må hæve for længe end for kort tid.
Focaccia brød er baseret på simple ingredienser som går op i en højere enhed:
- Surdej:
Brødet får en let syrlighed og en ekstra dybde af smag takket være surdejen. Sørg for, at din surdej er aktiv og boblende for at brødet hæver flot op. - Bagt hvidløg:
Når hvidløg bages, bliver det sødt og karamelliseret. Disse bløde fed presses ud af skallen og smøres ud på dejen, så smagen trænger ind i brødet. - Frisk rosmarin:
Den aromatiske rosmarin giver focaccia en klassisk, middelhavsinspireret smag. Drys den generøst over dejen for maksimal smag. - Olivenolie:
En god extra jomfruolivenolie er uundværlig. Den sikrer både en sprød skorpe og tilfører en rig, frugtagtig smag. - Flagesalt:
Et drys flagesalt på toppen fremhæver alle smagene og giver en let knasende tekstur.
Focaccia med bagt hvidløg og rosmarin
Opskrift af: SophieLangtidshævet focaccia brød med masser af smag fra bagt hvidløg og frisk rosmarin. Brødet har en lækker luftig krumme og en sprød skorpe.
1
time30
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
1 portion Focaccia dej
2 hele hvidløg
1 lille håndfuld frisk rosmarin
Flagesalt
Raps- eller olivenolie
Fremgangsmåde
- Følg min opskrift på focaccia indtil trin 10.
- Mens du venter på at din focaccia hæver kan du forberede hvidløget (du kan endda lave det dagen i forvejen, og stille det på køl).
- Skær toppen af de to hele hvidløg, så feddene bliver synlige.
- Placér hvidløgene på et stykke sølvpapir og hæld lidt olie over. Pak dem ind i sølvpapir.
- Bag hvidløgene i ovnen i 45-60 minutter til de er helt bløde og karamelliserede. Lad dem afkøle helt.
- Klargør rosmarin ved at skylle den grundigt, tørre den med et rent viskestykke og hakke bladene fint (du kan bruge mere/mindre alt efter hvor kraftig en smag du ønsker).
- Når focaccia dejen har hævet
- Hæld lidt olie jævnt over dejen. Pres de bagte hvidløgsfed ud over dejen, og drys med den hakkede rosmarin.
- Prik nu dejen med fingrene for at skabe de karakteristiske fordybninger, der kendetegner focaccia. Forsøg så vidt muligt at presse hvidløgsfedene let ned i dejen, så de integreres under bagningen.
- Slut af med et drys flagesalt.
- Bages ved 225 grader forvarmet ovn i ca. 30-35 min.
- Når brødet er færdigbagt, tages det forsigtigt ud af formen og lægges til afkøling på en bagerist. Læg eventuelt et stykke bagepapir under.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar