Julen er den perfekte tid til at nyde små lækkerier, der både smager skønt og er fyldt med gode ingredienser! Disse julede daddelkugler med pekannødder er den ideelle kombination af sødt, krydret og lidt sprødt. De saftige Medjool-dadler giver kuglerne en naturlig sødme og blød konsistens, mens de knasende pekannødder tilføjer en dejlig smag og bidrager med sunde fedtstoffer.
For at gøre dem ekstra julede er de tilsat varme krydderier som kanel og nelliker, som bringer en hyggelig, krydret smag frem, der minder om de bedste julesmåkager. Disse daddelkugler er perfekte som en sundere snack, når julestemningen melder sig, eller som en del af et festligt julebord.
Ingredienser
Lad os tage et nærmere kig på de lækre ingredienser i opskriften! 🥰
Medjool-dadler – Saftige og naturligt søde, der giver kuglerne en blød konsistens og smag af karamel. Dadlerne binder ingredienserne sammen.
Pekannødder – Sprøde og lækre pekannødder, der tilføjer knas og en dyb smag, samt sunde fedtstoffer til kuglerne.
Havregryn – En god kilde til kostfibre, der giver fylde til kuglerne.
Smør eller kokosolie – Giver kuglerne en saftig konsistens, og en rig smag.
Varme krydderier – Kanel, ingefær og nelliker, der giver den hyggelige, julede smag.
Flagesalt – En lille knivspids af dette fremhæver sødmen og balancerer smagene perfekt.
Chokolade til overtræk – Et lag smeltet chokolade giver en lækker sprød overflade og ekstra sødme.
15
stk30
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
200 gram medjool dadler (vægt uden sten)
100 gram pekannødder
1 dl havregryn
2 spsk smeltet smør eller kokosolie
1/2 tsk kanel
1 knivspids nelliker
1 knivspids ingefær
1 kvivspids flagesalt
- Topping
150 gram chokolade (mørk, lys eller hvid – du bestemmer)
Ekstra pekannødder
Fremgangsmåde
- Tilsæt alle ingredienser (adler, pekannødder, havregryn, smør/kokosolie, kanel, nelliker, ingefær og flagesalt) til en foodprocessor. Blend til en ensartet og sammenhængende masse.
- Tril massen til kugler og stil dem i køleskabet i ca. 30 minutter.
- I mellemtiden smeltes chokoladen over vandbad/i mikroovnen.
- Overtræk kuglerne med chokolade og pynt evt. med en ekstra pekannød på toppen.
- Stil kuglerne på køl til chokoladen har sat sig, inden de nydes.
Bemærkninger
- Opskriften opbevares bedst i køleskabet.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar