Dette er intet mindre end en himmelsk dessert, som ikke kun er utroligt velsmagende men også nem at lave og fyldt med næringsstoffer. Denne opskrift er til dig der søger en cremet chokoladedessert med sundere ingredienser, uden af gå på kompromis med smagen.
Fordelene ved silketofu
Silketofu er en fantastisk ingrediens til at skabe en cremet og glat konsistens i desserter. Den er lavet af sojabønner og er rig på protein, jern og calcium, hvilket øger dessertens næringsindhold. Tofu’en smager ikke af meget i sig selv, men derimod absorbere den smagene fra de øvrige ingredienser, hvilket resulterer i en chokolademousse, der er fyldig og rig på smag.
Chokolademousse med silketofu har været meget hypet på sociale medier – og med god grund. Skepsis bliver gjort til skamme når man først har smagt denne bid af cremet, intens chokoladesmag.
Dessert med 2 ingredienser?
I opskriften har jeg godt nok brugt 4 ingredienser, men i teorien kunne du lave denne opskrift med kun 2: silketofu og smeltet chokolade. Jeg har valgt at tilsætte ahornsirup og kakaopulver for ekstra smag og sødme, men det er helt valgfrit.
Denne opskrift er virkelig en fantastisk dessert, der kombinerer det bedste fra begge verdener: intens chokolade smag og sundere ingredienser. Den er perfekt til at imponere gæster, forkæle familien eller bare som en særlig treat til dig selv.
Chokolademousse med silketofu
Opskrift af: SophieMed få ingredienser kan du fremtrylle en himmelsk dessert, som ikke kun er utroligt velsmagende men også nem at lave og fyldt med næringsstoffer.
4
personer30
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
1 pakke silketofu (300 g) stuetemperatur
100 gram mørk chokolade
1 spsk ahornsirup
1 spsk kakaopulver
- Topping
50 gram mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Smelt chokoladen.
- Tilsæt alle ingredienser til en foodprocesser/blender. Blend til det er helt glat og cremet.
- Fordel moussen i 4 små portionsglas. Sæt moussen i køleskabet natten over.
- Topping
- 30-60 minutter inden moussen skal serveres:
Smelt de resterende 50 g chokolade og fordel ovenpå moussen. Spred det ud i et tyndere lag med en ske. Stil glassene tilbage i køleskabet til chokoladen har sat sig. - Nyd som den er eller tilsæt lidt flødeskum og/eller friske bær på toppen.
Bemærkninger
- Chokolademoussen kan opbevares i køleskabet i op til 3-4 dage. Sørg for at dække glassene godt til, så moussen holder sig frisk og lækker.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar