Bananbrød er en af de ultimative comfort foods – det er sprødt udenpå, blødt indeni og fyldt med smag. Men hvorfor ikke tilføje et lækker twist? Her får du opskriften på det ultimative bananbrød med biscoff.
Hemmeligheden bag et perfekt bananbrød
Den første ingrediens til et fantastisk bananbrød er, ja, du gættede det, bananer! Jo mere modne dine bananer er, desto sødere og mere aromatisk bliver dit bananbrød. Så gem dine brune bananer – de er det rene guld til opskrifter som denne.
Bananbrød eller banankage?
Kært barn har mange navne. Bananbrød er nok i virkeligheden den amerikanske variation af banankage, som vi definerer det herhjemme. Når jeg tænker bananbrød, tænker jeg samme smag som en banankage, men i en brødform, hvor dejen også hæver mere. Klassisk bananbrød er også en smule mindre sødt, så det fx kan serveres i skiver med smør ovenpå. Lækkert i øvrigt!
Den magiske ingrediens: Biscoff
Biscoff tilføjer en utrolig lækker smag til dette bananbrød. Den delikate karamel- og kryddersmag i biscoff balancerer perfekt den naturlige sødme fra bananerne. Hvis du ikke er bekendt med biscoff er det en form for smørrepålæg lavet af småkager… ja det lyder lidt specielt, men ikke desto mindre er det altså ret lækkert. Personligt syntes jeg smagen minder meget om bastogne kiks.
Bananbrød med biscoff er den perfekte kombination af sødme, smag og comfort. Med sin bløde midte og let sprøde overflade vil den hurtigt blive en favorit i din repertoire af bagværk. Næste gang du handler, så husk at købe ekstra bananer, så du har til bagning.
Bananbrød med biscoff
Opskrift af: SophieBananbrød er en af de ultimative comfort foods. Den delikate karamel- og kryddersmag i biscoff balancerer perfekt den naturlige sødme fra bananerne. Prøv denne næste gang du har bananer i overskud!
6
personer20
minutter40
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
50 gram brun farin
100 gram sukker
80 gram smør
50 gram biscoff
3 bananer
3 æg
200 gram hvedemel
2 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1/2 dl mælk
- Topping
20 gram biscoff
Fremgangsmåde
- Pisk smør, sukker, brun farin og biscoff sammen.
- Tilsæt æggene ét af gangen.
- Tilsæt mel, vanilje, bagepulver og kanel og pisk igen til der ikke er flere klumper.
- Tilsæt de mosede bananer og mælk, og rør det hele sammen.
- Hældes i en brødform beklædt med bagepapir.
- Smelt 20 g Biscoff i mikroovnen i ca. 10 sekunder. Hæld det over toppen af bananbrødet – lav gerne et fint mønster med en gaffel/kniv.
- Bag ved 180 grader (forvarmet) i ca. 30-40 min. til kagen er gennembagt og gylden på toppen.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar