Bagte havregryn med surdej, hindbær og chokolade

Er du på udkig efter en lækker og nærende morgenmad, som også er fyldt med smag? Denne opskrift på bagte havregryn med surdej, hindbær og chokolade er ideel til at forberede aftenen før, så du har en hurtig og tilfredsstillende morgenmad klar, selv på de travle dage.

Variationer og tips:

  • Variationer: Du kan nemt tilpasse denne opskrift efter hvad du godt lide. F.eks. kan du tilsætte blåbær i stedet for hindbær eller nødder i stedet for chokolade!
  • Lækre toppings: Smagsoplevelsen bliver kun endnu bedre ved at tilføje lækre toppings efter bagning! Prøv f.eks. at toppe med skyr, frisk frugt, nødder eller en smule honning/ahornsirup 🙌
  • Morgenmad til flere dage: Hvis du f.eks. laver dobbelt portion, kan du opbevare de bagte havregryn i en tætsluttende beholder i op til 3 dage i køleskabet, eller du kan vælge at fryse det ned i portioner.

Mangler du også tit inspiration til morgenmad?

Jeg må indrømme, at jeg ofte er lidt idéløs når det kommer til morgenmad. Det ender ofte med, at jeg tager et hurtigt stykke brød eller lignende. Det er ærgerligt, når man tænker på, hvor mange spændende og nærende morgenmadsretter der egentlig findes! Jeg har gang på gang haft lyst til at prøve noget nyt, så derfor er jeg virkelig begejstret for denne opskrift 😍

Prøv denne opskrift næste gang, du har brug for noget, der både er sundt, mættende og fuld af smag – og det bedste af det hele: Du kan lave det i forvejen! 🙌

Bagte havregryn med surdej, hindbær og chokolade

Bagte havregryn med surdej, hindbær og chokolade

Opskrift af: Sophie

Med denne opskrift på bagte havregryn får du skøn morgenmad eller snack, som smager af dessert, men som også er fyldt med gode næringsstoffer.

0.0 fra 0 bedømmelser
Servings

5

servings
Forberedelse

15

minutter
Tilberedning

30

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 150 gram grovvalsede havregryn

  • 100 gram surdej (gerne overskudssurdej)

  • 2 små overmodne bananer (1,5 hvis de er store)

  • 2 æg

  • 1 dl mælk

  • 35 gram smeltet smør

  • 2 spsk kokossukker (alternativ: brun farin)

  • 1 tsk bagepulver

  • 1 tsk vaniljesukker

  • 100 gram hindbær (friske eller frosne)

  • 40 gram mørk chokolade, hakket

Fremgangsmåde

  • Start med at forvarme ovnen til 200 grader. Mos bananerne i en skål, og tilsæt æg og surdej. Rør det godt sammen.
  • Tilsæt kokossukker (eller brun farin), bagepulver, vaniljesukker, smør og mælk og rør rundt.
  • Vend nu havregryn i dejen, efterfulgt af hindbær og chokolade.
  • Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir (min måler 20×20 cm), og bag i ca. 20-30 min. til skorpen er let gylden.
  • Lad den bagte havregrød køle lidt inden den nydes med eksempelvis vaniljeskyr og ahornsirup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk