En skål havregrød er fin – bagt havregrød er fantastisk! For hvad er bedre end at starte dagen med “kage” til morgenmad? Jeg er i hvert fald fan af “almindelige” retter forklædt som dessert. Desuden er det altid godt med lidt fornyelse, så man ikke kører træt i de samme ting.
Hvorfor bage havregrød i ovnen?
Bagt havregrød er ikke kun nemt at lave, det er også utroligt alsidigt og mættende. Ved at bage havregrøden bliver teksturen mere fast og fyldig – lidt som kage. Det bedste af det hele er at du kan tilpasse opskriften med dine yndlingsfrugter, nødder, frø eller krydderier for at skabe din foretrukne smag.
Serveringsforslag
Bagt havregrød er virkelig lækkert serveret lun fra ovnen. Du kan nyde den alene eller med skyr/mælk/yoghurt på toppen og gerne et strejf af honning/ahornsirup. Det skader heller ikke med lidt ekstra crunch f.eks. i form af hakkede nødder eller frø.
Eventuelle rester kan opbevares i køleskabet i op til 3-4 dage og genopvarmes i mikroovnen, når du er klar til at nyde den igen. Derfor er det også en god ret du kan lave på forkant til de travle morgener.
Bagt havregrød
Opskrift af: SophieBagt havregrød er ikke kun nemt at lave, det er også utroligt alsidigt og mættende. Du kan tilpasse opskriften med dine yndlingsfrugter, nødder, frø eller krydderier
1
person5
minutter20
minutterHold skærmen tændt mens du laver mad
Ingredienser
1/2 banan
1 æg
1 spsk biscoff (alternativ: peanutbutter)
1 spsk ahornsirup
1/2 dl mælk
50 gram grovvalsede havregryn
1/2 tsk kanel
1/2 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
- Start med at piske æg, biscoff, ahornsirup og banan sammen i en skål med en gaffel.
- Tilsæt havregryn, kanel, bagepulver og mælk og rør det hele godt sammen.
- Smør en lille ovnfast bageform med lidt flydende fedtstof fx becel. Hæld blandingen i.
- Bag i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 20 minutter.
Husk at tagge mig på instagram
Gem opskriften til senere
Du kan også følge @madmedfrihed på Pinterest, og gemme opskriften til senere
Skriv et svar