Æblebrød med pekannødder

Hvis du heller ikke kan få nok af kombinationen af æble og kanel, så skal du prøve dette lækre æblebrød med pekannødder! Det er et brød, der kombinerer en blød, saftig krumme med en let knasende tekstur, hvilket gør det ideelt til en lækker eftermiddagssnack. Æblerne giver en naturlig sødme til brødet, mens pekannødderne tilføjer både smag og tekstur.

Forskellen på æblebrød og æblekage

Selvom der ved første øjekast måske ikke er den helt store forskel, har jeg valgt at kalde opskriften “æblebrød”, eftersom det er mildere i smagen, og mindre sødt end klassisk æblekage. Dette gør opskriften ideel som mellemmåltid. Selvom dette æblebrød ikke er helt det samme som æblekage, er det stadig PAKKET med smag, og brødet har en fantastisk saftig konsistens.

Serveringsforslag

Bag dette æblebrød som en hyggelig weekendaktivitet, eller lav det i en stor portion og frys ned til de travle dage – skiverne kan nemt tøs op og lunes. Servér det som det er, eller nyd det med f.eks. skyr, ahornsirup og hakkede pekannødder på toppen 😍. Dette æblebrød med pekannødder er den perfekte måde at udnytte sæsonens bedste råvarer 🍁

Æblebrød med pekannødder

Æblebrød med pekannødder

Opskrift af: Sophie

Saftigt æblebrød med sprøde pekannødder og smag af kanel.

0.0 fra 0 bedømmelser
Forberedelse

20

minutter
Tilberedning

30

minutter
Tilberednings tilstand

Hold skærmen tændt mens du laver mad

Ingredienser

  • 2 æg

  • 50 gram brun farin

  • 25 gram sukker

  • 100 gram kefir

  • 200 gram mel

  • 50 gram smeltet smør

  • 50 gram pekannødder (kan udelades)

  • 200 gram æbler (groftrevet)

  • 1 tsk bagepulver

  • 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  • Tilsæt æg, sukker og brun farin til en skål og pisk det luftigt.
  • Tilsæt kefir og smeltet smør (obs. smørret må ikke være for varmt), og rør det rundt.
  • Tilsæt mel, bagepulver og vaniljesukker og vend det forsigtigt i æggemassen med en dejskraber.
  • Hak pekannødderne groft og riv æblet på den grove side af rivejernet. Vend det i dejen.
  • Hæld dejen i en brødform beklædt med bagepapir. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min, eller til kagen er gylden og færdigbagt.
  • Vend brødet ud af formen (med bagepapiret), og lad det afkøle på en bagerist.
0.0 fra 0 bedømmelser

Relateret

Sophie Østergaard

Diætist og madblogger

Velkommen! Jeg er klinisk diætist med en stor passion for madlavning og bagning. Mit fokus er at skabe nærende og mættende opskrifter, der smager fantastisk. Jeg tror på, at en sund kost har plads til alle de fødevarer, du elsker – her er intet forbudt! Mit håb er at inspirere dig til at udforske nye, spændende opskrifter og finde glæden ved madlavning. Læs mere.

Mine favoritter
GRATIS E-BOG
Udforsk