Det kan virke overvældende at begynde sin surdejsrejse – der er en del teknikker og begreber, samt variabler der skal tages højde for. Men sandheden er, at du ikke behøver at mestre alt på én gang! Hvis jeg var helt ny til surdej, ville jeg starte med disse tre nemme opskrifter, som hjælper dig med at forstå fermentering, glutenudvikling og bageteknikker på en overkommelig måde 🙏
1. Surdejsboller med kefir
Hvis du gerne vil bage lækre og luftige surdejsboller, så er denne opskrift et fantastisk sted at starte! Kefiren tilfører naturlige mælkesyrebakterier, der hjælper med fermenteringen på vej. Dejen er desuden nem at håndtere og kræver ikke røremaskine.
Fordele:
- Dejen er nem at håndtere
- Blød og luftig krumme
- Mild, let syrlig smag
Find opskriften HER.

2. Formfranskbrød
Et formfranskbrød er en af de mest begyndervenlige måder at bage surdejsbrød på. Dejen hæver direkte i formen, hvilket gør, at du ikke skal bekymre dig om den falder sammen eller mister struktur undervejs. Denne metode giver et flot, ensartet brød, som er ideelt til sandwiches eller ristede skiver.
Fordele:
- Ikke behov for formning
- Giver et stabilt og ensartet resultat
- Perfekt til madpakker og toast
Find opskriften HER.

3. Focaccia
Focaccia er en fantastisk opskrift til at lære at arbejde med en dej med lidt højere hydrering, men uden at skulle forme dejen. Dejen hældes nemlig direkte i en bradepande hvor den efterhæver – det er vigtigt at dejen hæver længe nok til at der kommer en masse flotte luftbobler. Samtidig får du et brød med en helt fantastisk smag, når det bages med olivenolie og havsalt!
Fordele:
- Ikke behov for formning
- Må gerne overhæve en smule
- Sprød skorpe og lækker smag
Find opskriften HER.

Hvilken opskrift vil du prøve først?
Uanset hvilken opskrift du vælger, får du en god introduktion til surdejsbagning, uden at det bliver for teknisk. Så er det bare at vælge hvilken opskrift du har lyst til at prøve kræfter med først 🙏
Rigtig god bagelyst! 😍